Godkendelse af assessorer

Få styr på krav til og processer for godkendelse af assessorer.

Hvad er en assessor?

En assessor bedømmer om sikkerheden i jernbaneprojekter er håndteret forsvarligt. Assessor er en uafhængig og kompetent, ekstern eller intern person, organisation eller enhed, der foretager efterforskninger med henblik på at nå frem til en afgørelse baseret på et objektivt grundlag om et systems egnethed til at opfylde de sikkerhedskrav, der stilles til det.

Begrebet assessor kan i praksis forstås som en enkelt person eller et team af assessorer med forskellige kompetencer. 

Assessoren kan enten være akkrediteret af et nationalt akkrediteringsorgan eller godkendt af Trafikstyrelsen. I Danmark er det DANAK (Den Danske Akkrediteringsfond), som er det nationale akkrediteringsorgan. Danske akkrediterede assessorer skal derfor være akkrediteret af DANAK. Akkreditering eller anerkendelse af en udenlandsk virksomhed accepteres også af Trafikstyrelsen. For at læse mere om akkreditering og DANAK. Se DANAK's hjemmeside.

Hvornår skal du bruge en assessor?

Når du søger godkendelse af anlægsprojekter og køretøjer (tog) på jernbaneområdet, skal du knytte en uafhængig assessor til projektet.

Det afhænger af ansøgningens genstand og de regler, der knytter sig hertil, om du skal bruge en akkrediteret assessor eller en assessor godkendt af Trafikstyrelsen. Du kan læse mere nedenfor, hvornår du skal bruge hvilken assessor. Som ansøger vælger du selv assessor.

Trafikstyrelsen fører tilsyn med godkendte assessorer, mens DANAK fører tilsyn med de akkrediterede assessorer.

Akkrediteret assessor

Visse projekter skal bruge en assessor, der er akkrediteret. En akkrediteret assessor er akrkrediteret efter ISO 17020:2012 som type A, B eller C inspektionsorgan under CSM-RA-forordningen.

I Danmark foretager DANAK akkrediteringen i henhold til bekendtgørelse om krav til akkreditering af assessorer på jernbaneområdet.

Du kan læse mere om hvilke projekter, som kræver anvendelse af en akkrediteret assessor her:

Assessoren skal være akkrediteret, ved:

Ændringer i infrastrukturen:

  • Infrastrukturprojekt, som har egen anlægslov eller aktstykke.
  • Ændring, som omfatter det europæiske togkontrol og signalsystem (ERTMS).
  • Ændring, som omfatter landsdækkende etablering af delsystemer eller landsdækkende udskiftninger af delsystemer.

Ændringer i køretøjer:

Assessor godkendt af Trafikstyrelsen

Hvis dit projekt ikke kræver anvendelse af akkrediteret assessor, kan du vælge en assessor, som ikke er akkrediteret og i stedet lade Trafikstyrelsen godkende denne.

Der er to former for assessorgodkendelse:

  • Generisk godkendelse.
  • Godkendelse af assessor til en konkret ændring (sag-til-sag).

Generisk godkendelse 

Generisk godkendelse indebærer, at den valgte assessorvirksomhed/assessor bliver godkendt af Trafikstyrelsen til at forestå assessering inden for udvalgte fagområder.

Du kan ansøge om generisk godkendelse på ethvert tidspunkt, da denne form for godkendelse ikke hænger sammen med et konkret projekt.

Ved ansøgning om generisk godkendelse skal ansøgningen indeholde følgende:

  1. Godkendelse af assessorer og sagkyndige i forbindelse med godkendelse af jernbaneinfrastruktur og køretøjer.
  2. Dokumentation for, at virksomheden råder over personale, som har kvalifikationer inden for de fagområder, som ansøges om.
  3. Dokumentation for at have udfærdiget samt vedligeholdelse af procedurer, jf. bekendtgørelse om godkendelse af assessorer og sagkyndige i forbindelse med godkendelse af jernbaneinfrastruktur og køretøjer:
    • Styring af dokumenter og registreringer
    • Styring af kompetencer og uafhængighed hos assessorpersonalet
    • Krav til underleverandører
    • Korrigerende handlinger

Sag-til-sag godkendelse

Sag-til-sag godkendelse af assessorer indebærer, at den pågældende assessorvirksomhed/assessor bliver godkendt til at assessere en konkret ændring i forbindelse med et specifikt projekt.

Assessor skal derfor godkendes inden projektstart.

Ved ansøgning om godkendelse af assessor til en konkret sag skal ansøgningen indeholde følgende:

Læs mere

Trafikstyrelsen har udarbejdet en vejledning om godkendelse af assessorer og sagkyndige, hvor du kan læse mere om kravene til assessor:

Kontakt

Kontakt vedr. generisk godkendelse:

tilsyn@trafikstyrelsen.dk

Kontakt vedr. infrastruktur:

infra@trafikstyrelsen.dk

Kontakt vedr. rullende materiel:

rul-mat@trafikstyrelsen.dk

FAQ

Du skal dække alle fagområder i projektet, men Trafikstyrelsen godkender kun én lead-assessor, som har det overordnede ansvar.

Allerede når du vurderer ændringen som signifikant og har behov for ibrugtagningstilladelse – jo tidligere, jo bedre.

Trafikstyrelsen kvitterer, gennemgår materialet og beder kun om ekstra oplysninger, hvis noget mangler.

Indholdsoversigt