Hver gang der sker en større og/eller signifikant ændring i jernbanens infrastruktur, fx spor, signalanlæg, broer, dæmninger og kørestrøm, skal Trafikstyrelsen udstede en godkendelse i form af en ibrugtagningstilladelse.
Er der ikke tale om en signifikant ændring, er det infrastrukturforvalteren selv, der godkender ændringen i henhold til forvalterens eget sikkerhedsledelsessystem.
Vurderingen af om en ændring er signifikant eller ej, foretages af infrastrukturforvalteren ved en signifikansvurdering.
