1

Generelle krav

De generelle krav til helbred er overordnede og relaterer sig ikke til konkrete sygdomme eller lidelser. Du kan læse om, hvordan de oftest forekomne sygdomme og lidelser påvirker opnåelse eller opretholdelse af en helbredsgodkendelse.

De generelle krav til helbred er, at personen ikke må have noget helbredsproblem, være under medicinsk behandling eller tage medikamenter eller stoffer, der kan forårsage:

  • Pludselig bevidstløshed,
  • Nedsat opmærksomhed eller koncentration,
  • Pludseligt tab af arbejdsevnen,
  • Nedsat balance- eller koordinationsevne, eller
  • Betydelig begrænsning af bevægelsesevnen.

Det er ikke alle sygdomme eller lidelser, som fremgår i afsnittet. Har du en sygdom eller en lidelse, der ikke er beskrevet, skal du som udgangspunkt fremsende en udtalelse fra den behandlende læge. Her skal det fremgå, hvad du fejler, om du er medicinsk behandlet, om din lidelse er velbehandlet, om du følger din behandlingsplan, og om lidelsen kan påvirke varetagelse af din funktion.

2

Krav til syn hørelse og tale

2.1

Syn

Læs om hvordan du skal forholde dig, hvis du har udfordringer med dit syn. Nederst kan du se alle kravene til syn for lokomotivførere og for visse sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet.

Krav til synsstyrke


For lokomotivførere og S-baneførere er kravet: synsstyrke på afstand med eller uden korrektion: 1,0 med mindst 0,5 på det svagest seende øje.

For visse sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet er kravet: synsstyrke på afstand med eller uden korrektion: 0,8 (højre øje + venstre øje – målt separat), mindst 0,3 på det svagest seende øje.

Synsstyrken kan angives enten som en brøk eller som et decimaltal, f.eks. 6/12 eller 0,5.

Opfylder du ikke synskravet med eller uden brug af briller/kontaktlinser, får du afslag på din ansøgning om helbredsgodkendelse.

Har du ikke benyttet briller eller kontaktlinser ved synsundersøgelsen, kan du genansøge om en helbredsgodkendelse, hvis du kan fremsende en udtalelse fra egen læge eller synsattest fra en speciallæge i øjensygdomme. Af udtalelsen skal det fremgå, at du med anvendelse af briller eller kontaktlinser opfylder synskravet.

Har du benyttet briller eller kontaktlinser ved synsundersøgelsen, og synskravet ikke er opfyldt, skal du indsende en synsattest fra en speciallæge i øjensygdomme. Af attesten skal det fremgå, at du efter at have fået korrigeret dine briller eller kontaktlinser opfylder synskravet.

Korrigerende linser: 


Anvender du briller eller kontaktlinser, må disse ved langsynethed højest være +5 og ved nærsynethed højest -8.

I særlige tilfælde kan der tillades værdier, som er over disse værdier. For at opnå helbredsgodkendelse med værdier, der er over det maksimale, skal du indsende en udfyldt synsattest og en udtalelse fra en læge med speciale i øjensygdomme om, at det ikke påvirker varetagelse af din funktion.

Krav til farvesyn


Du skal have normalt farvesyn. Der anvendes en anerkendt test, f.eks. Ishihara, suppleret af en anden anerkendt test, hvis nødvendigt.

For at opnå en helbredsgodkendelse skal du have normalt farvesyn. Hvis du ikke har normalt farvesyn, vil du som udgangspunkt få afslag på din ansøgning om helbredsgodkendelse.

Den mest almindelige metode til at undersøge farvesynet er ”Ishihara” farvesynstesten. 
Ved testen læser personen 21 tavler med farvede cirkler, som danner mønstre og tal. Testen er konstrueret, så personer med nedsat farvesyn læser andre eller slet ingen tal sammenlignet med personer med et normalt farvesyn. 

Har du fejl i testen, kan det være et udtryk for farveblindhed. Du skal derfor fremsende en udvidet farvesynstest fra en speciallæge i øjensygdomme sammen med din ansøgning om helbredsgodkendelse. 

Synsfelt


Dit synsfelt skal være normalt. Det vil sige, at der ikke må være abnormitet af betydning for det arbejde, der skal udføres.

Opfylder du ikke kravet om et normalt synsfelt, skal du indsende en synsattest fra en speciallæge i øjensygdomme med en udtalelse om, at der ikke er abnormitet af betydning for din funktion.

Fremadskridende øjensygdom 
Du må ikke have en fremadskridende øjensygdom. Der findes flere forskellige typer af øjensygdomme bl.a.:

  • Grå stær,
  • Grøn stær,
  • Regnbuehindebetændelse.


Bemærk, at listen ikke er udtømmende. Lider du af en fremadskridende øjensygdom, der ikke fremgår af listen, skal du fremsende en synsattest og en udtalelse om, at sygdommen ikke påvirker varetagelsen af din funktion.

Er du førstegangsansøger og har en fremadskridende øjensygdom, vil du normalt få afslag.

Er du allerede helbredsgodkendt og bliver diagnosticeret med og/eller er i behandling for en fremadskridende øjensygdom, skal du fremsende en synsattest udfyldt af en øjenlæge samt en udtalelse om, at sygdommen ikke påvirker varetagelsen af din funktion.

Du kan få en helbredsgodkendelse, hvis du indsender en synsattest udfyldt af en speciallæge i øjensygdomme og en udtalelse om, at sygdommen ikke længere er fremadskridende, samt at eventuelle mén ikke påvirker varetagelsen af din funktion.

Brug af kontaktlinser og briller


Det er tilladt at benytte kontaktlinser eller briller, hvis de regelmæssigt kontrolleres.

Benytter du briller eller kontaktlinser for at opfylde synskravene, vil der i din helbredsgodkendelse være et krav om, at du benytter dem under varetagelsen af din funktion.

Er du lokomotivfører, må du ikke benytte farvede kontaktlinser eller farveskiftende glas. Du må dog gerne benytte linser med UV-filter.

Du kan se synskravene i lokomotivførerbekendtgørelsens bilag 5, punkt 2.

Du kan se synskravene for visse sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet i bekendtgørelse om helbreds- og kompetencekrav til visse sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet, bilag 1, punkt 2.

Du kan se synskravene for S-baneførere i bekendtgørelse om krav til fremføring af S-togskøretøjer og arbejdskøretøjer på S-banen, bilag 3, punkt 2.

2.2

Hørelse og tale

Det er et krav at have tilstrækkelig hørelse for at blive helbredsgodkendt. For lokomotivførere er der også krav til tale.

Tilstrækkelig hørelse


For at vurdere om du har tilstrækkelig hørelse benyttes en undersøgelsesmetode, hvor begge dine ører prøves samtidig på 4 meters afstand ved normal talestemme. Derudover skal der for førstegangsansøgere foretages en høreprøve ved audiogram. Et audiogram er en grafisk visning af din hørelse.

Ansøgere der benytter høreapparat, skal fremsende et audiogram, hvis man ikke tidligere har gjort dette. Ansøgere i alderen 50 år og derover, skal hvert 5. år fremsende et audiogram. Trafikstyrelsen vil gøre opmærksom på hvornår du skal fremsende et audiogram, hvis du skal fremsende et audiogram, grundet din alder.

Audiogrammet kan udføres af en speciallæge i øre-, nære- og halssygdomme, audiolog eller anden relevant fagperson.

Brug af høreapparat


Fremgår det af din helbredsgodkendelse, at du skal benytte høreapparat, når du varetager din funktion, skal du benytte det primære høreapparat under udførelsen af din funktion.

Særlige krav til hørelse og tale for lokomotivførere: 

Har du hørenedsættelse, gælder følgende vejledende værdier:

  • hørenedsættelsen må ikke være større end 40 dB ved 500 og 1000 Hz, og
  • hørenedsættelsen må ikke være større end 45 dB ved 2000 Hz for det øre, hvor hørelsen ved luftledning er dårligst.

Svimmelhedssygdomme og kroniske talevanskeligheder


Lider du af en svimmelhedssygdom i det vestibulære sanseapparat (balanceorganet), eller har du kroniske talevanskeligheder, der har betydning for varetagelsen af din funktion, vil du som udgangspunkt få afslag på din ansøgning om helbredsgodkendelse eller få suspenderet din helbredsgodkendelse.

3

Forhøjet blodtryk

Forhøjet blodtryk kan medføre pludselig bevidstløshed og pludseligt tab af arbejdsevne, hvilket kan udgøre en risiko for jernbanesikkerheden.

 

3.1

Blodtryksværdier

Blodtrykket måles i mmHg. Er blodtrykket over 140/90 , er det forhøjet.

Lider du af White Coat Syndrome, skal du sammen med din helbredsattest også fremsende en udtalelse fra din læge, der bekræfter, at du lider af dette. Resultatet af hjemmeblodtryksmålinger skal fremsendes sammen med udtalelsen.

Du kan finde blodtryksskemaet og andre attester i styrelsens blanketdatabase.

Gå til styrelsens blanketdatabase for at se attester på helbredsområdet

 

3.2

Førstegangsansøgning og fornyelse

Er dit blodtryk mellem 140/90 og 180/110, vil du som udgangspunkt få en helbredsgodkendelse i tre måneder med vilkår om, at du fremsender et udfyldt blodtryksskema og en udtalelse fra din egen læge. Tager du ikke medicin mod forhøjet blodtryk, skal udtalelsen indeholde en vurdering af, om du har behov for medicinsk behandling. Tager du medicin mod forhøjet blodtryk, skal udtalelsen indeholde en vurdering af, om du har behov for yderligere behandling af dit blodtryk.

Har du fremsendt materiale tre gange i træk, hvor det fremgår, at dit blodtryk er forhøjet, vil du som udgangspunkt få afslag på din ansøgning om helbredsgodkendelse.

Du kan genansøge, hvis du kan fremsende et udfyldt blodtryksskema, der viser, at dit blodtryk ikke længere er forhøjet, og en udtalelse fra din egen læge. 
Tager du ikke medicin mod forhøjet blodtryk, skal udtalelsen indeholde en vurdering af, om du har behov for medicinsk behandling. Tager du medicin mod forhøjet blodtryk, skal udtalelsen indeholde en vurdering af, om du har behov for yderligere behandling af dit blodtryk.

Er dit blodtryk over 180/110, vil du som udgangspunkt få afslag på din ansøgning om helbredsgodkendelse.

Du kan genansøge, hvis du kan fremsende et udfyldt blodtryksskema, der viser, at dit blodtryk er under 180/110, og en udtalelse fra din egen læge. 
Tager du ikke medicin mod forhøjet blodtryk, skal udtalelsen indeholde en vurdering af, om du har behov for medicinsk behandling. Tager du medicin mod forhøjet blodtryk, skal udtalelsen indeholde en vurdering af, om du har behov for yderligere behandling af dit blodtryk.

3.3

I løbet af din godkendelsesperiode

Du er forpligtet til at oplyse til Trafikstyrelsen, hvis du får konstateret forhøjet blodtryk.

Er dit blodtryk mellem 140/90 og 180/110, vil du som udgangspunkt få en ny helbredsgodkendelse i tre måneder med vilkår om, at du fremsender et udfyldt blodtryksskema og en udtalelse fra din egen læge. Tager du ikke medicin mod forhøjet blodtryk, skal udtalelsen indeholde en vurdering af, om du har behov for medicinsk behandling. Tager du medicin mod forhøjet blodtryk, skal udtalelsen indeholde en vurdering af, om du har behov for yderligere behandling af dit blodtryk.

Er dit blodtryk over 180/110, vil du som udgangspunkt få suspenderet din helbredsgodkendelse.

Suspensionen kan ophæves, hvis du kan fremsende et udfyldt blodtryksskema, der viser, at dit blodtryk er under 180/110, og en udtalelse fra din egen læge. Tager du ikke medicin, skal udtalelsen indeholde en vurdering af, om du har behov for medicinsk behandling. Tager du medicin, skal udtalelsen indeholde en vurdering af, om du har behov for yderligere behandling af dit blodtryk.

4

Hjerte-kar-lidelser

En hjertelidelse kan have alvorlige konsekvenser, særligt hvis den ikke behandles korrekt. I afsnittet kan du læse om, hvad det kræver at opnå eller opretholde din helbredsgodkendelse, hvis du har en hjertelidelse.

Har du en hjertelidelse, skal din egen læge vurdere, om lidelsen påvirker varetagelsen af din funktion.

Vurderer din læge, at hjertelidelsen kan påvirke varetagelsen af din funktion, skal du undersøges af en speciallæge i kardiologi og fremsende en speciallægeerklæring, der udover selve erklæringen indeholder resultat og vurdering af følgende:

  • EKG
  • Arbejds-EKG
  • Ekkokardiografi
  • NYHA-klasse, hvis der er mistanke om hjertesvigt.
4.1

Eksempler på hjertelidelser

Eksemplerne på listen er ikke udtømmende. Det vil sige, at har du en hjertelidelse, der ikke fremgår af listen, skal du fremsende en speciallægeerklæring.

Eksempler på hjertelidelser:

  • Ballonudvidelse
  • Indsættelse af stent
  • AMI (Akut Myokardieinfarkt = blodprop i hjertet)
  • Atrieflimmer – behandlet med ablation
  • Hjertemislyd
  • Hjerteklapoperation
  • Angina Pectoris (kramper eller ondt i hjertet)
  • PM (Pacemaker).

Hvis du har en ICD-enhed (Implantable Cardioverter Defibrillator), vil du som udgangspunkt få afslag på din ansøgning om helbredsgodkendelse.

4.2

Kredsløbssygdomme

AK-behandling (antikoagulationsbehandling) er en behandling med blodfortyndende medicin. 

Er du førstegangsansøger, kan du som udgangspunkt helbredsgodkendes, hvis din behandling er stabil. Det vil sige, at du i en periode på seks måneder skal kunne fremsende resultatet af fem INR-værdier, der ligger inden for det terapeutiske målområde for din lidelse.

Oplyser du i forbindelse med en fornyelse af din helbredsgodkendelse, eller oplyser du eller din arbejdsgiver i en indberetning om sygdom, at du er i AK-behandling, vil du som udgangspunkt kunne helbredsgodkendes i tre måneder med et vilkår om, at du fremsender resultatet af tre INR-værdier, der ligger inden for det terapeutiske målområde for din lidelse. Du skal også fremsende en udtalelse fra den behandlende læge med en vurdering af, om du er i stabil behandling.

4.3

Aneurismer (udposning) på hjertet

Lider du af et aneurisme (udposning) på hjertet, kan du som udgangspunkt helbredsgodkendes, hvis den årlige rupturrisiko er under ca. 5 % - svarende til en aortadiameter på under 5,5 cm.

Har du i forbindelse med aneurismet fået indsat en protese, skal du indsende en kardiologisk speciallægeerklæring med oplysninger om, at der er øget risiko for ruptur.

Hvis du lider af forhøjet blodtryk (hypertension) kan du få flere information på siden for forhøjet blodtryk.

Gå til siden om forhøjet blodtryk

4.4

EKG (særligt for lokomotivførere)

For at blive helbredsgodkendt som lokomotivfører skal du i forbindelse med din helbredsundersøgelse have lavet et EKG, hvis du er førstegangsansøger, eller hvis du er fyldt 40 år.

Et EKG er et elektrokardiogram, der måler hjertets elektriske aktivitet. Det vil sige, at man ved et EKG registrerer de elektriske impulser, der sendes gennem hjertet, og som sørger for, at hjertet slår regelmæssigt.

Din egen læge skal vurdere, om EKG-resultatet er normalt. Vurderingen kan påføres på et EKG, der sendes sammen med helbredsattesten, eller i bemærkningsfeltet på helbredsattesten.

EKG med afvigelser

Afviger dit EKG fra normalen ved den maskinelle udskrivning eller ved lægens konkrete vurdering, skal lægen fremsende en udtalelse om, hvorvidt det har en betydning for varetagelsen af din funktion.

Finder din læge tegn på sygdom, som kan have betydning for varetagelsen af din funktion, skal du undersøges af en speciallæge i kardiologi og fremsende en kardiologisk speciallægeerklæring. Udover erklæringen skal du vedlægge resultat og vurdering af følgende:

  • Nyt EKG
  • Arbejds-EKG
  • Ekkokardiografi, herunder LVEF (Left Ventricel Ejection Fraction)
  • NYHA-klasse, hvis der er mistanke om hjertesvigt.
5

Sukkersyge (diabetes)

Sukkersyge kan påvirke varetagelsen af din funktion. I afsnittet kan du læse, hvad der kræves for at opnå eller opretholde helbredsgodkendelse, hvis du har sukkersyge.

5.1

Hypoglykæmi

Hypoglykæmi betyder lavt blodsukker.

Lider du af sukkersyge og tager medicin, der kan give en risiko for hypoglykæmiske tilfælde, skal du opfylde følgende for at opnå eller opretholde en helbredsgodkendelse:

  1. Du må ikke have haft hypoglykæmiske tilfælde, herunder tilfælde opstået under søvn, inden for de seneste 12 måneder,
  2. Du kan erkende og reagere på advarselssymptomer for hypoglykæmi,
  3. Du er i stand til at kontrollere sygdommen, ved regelmæssige målinger af dit blodsukkerniveau, mindst to gange om dagen og på tidspunkter, hvor du skal varetage din funktion,
  4. Du skal forstå risikoen i forbindelse med hypoglykæmi.

Du skal fremsende en udtalelse fra den behandlende læge (det kan være egen læge, behandlende afdeling eller speciallæge i endokrinologi) om, hvorvidt du opfylder disse krav.

Førstegangsansøgning

Lider du af sukkersyge, skal du som førstegangsansøger altid fremsende en diabeteserklæring.
Derudover skal du fremsende en udtalelse fra den behandlende læge om følgende:

  • Hvor længe du har haft sukkersyge,
  • Om den er velreguleret,
  • Om du har sendiabetiske komplikationer (f.eks. synssvækkelse, neuropati mv.).

Viser materialet, at din sukkersyge er velreguleret, vil du som udgangspunkt kunne helbredsgodkendes for ét år ad gangen.

Det forudsættes, at du fortsætter dine regelmæssige kontroller hos din egen læge, og at din sukkersyge fortsat er velreguleret.

Kvartalvis kontrol

Den nationale handlingsplan for mennesker med diabetes anbefaler kvartalsvise kontroller og grundig opfølgning én gang årligt. 

Gå til Sundhedsstyrelsens hjemmeside for at læse publikationen "Styrket indsats for mennesker med diabetes"

Tager du medicin, der giver risiko for hypoglykæmiske tilfælde, skal du sammen med det øvrige materiale fremsende en udtalelse fra din behandlende læge om de nævnte forhold (punkterne 1-4).

Opfylder du punkterne 1-4, kan du som udgangspunkt opnå helbredsgodkendelse for ét år ad gangen.

Det forudsættes, at du fortsætter dine regelmæssige kontroller hos din egen læge, og at din sukkersyge fortsat er velreguleret. 

5.2

Fornyelse

Du skal ved ansøgning om fornyelse af din helbredsgodkendelse altid fremsende en diabeteserklæring.
Du kan som udgangspunkt opnå en helbredsgodkendelse for ét år ad gangen, hvis:

  • Du ikke tager medicin, og din sukkersyge er velreguleret, eller
  • Du tager medicin, der ikke giver risiko for hypoglykæmiske tilfælde, og din sukkersyge er velreguleret.

Det forudsættes, at du fortsætter dine regelmæssige kontroller hos din egen læge, og at din sukkersyge fortsat er velreguleret. 

Tager du medicin, der giver risiko for hypoglykæmiske tilfælde, skal du fremsende en udtalelse fra den behandlende læge om de i punkt 1-4 nævnte forhold. Udtalelsen skal også indeholde:

  • Hvor længe du har lidt af sukkersyge,
  • Om den er velreguleret,
  • Om du har sendiabetiske komplikationer (f.eks. synssvækkelse, neuropati mv.).


Opfylder du punkterne 1-4, kan du som udgangspunkt opnå helbredsgodkendelse for ét år ad gangen.
Det forudsættes, at du fortsætter dine regelmæssige kontroller hos din egen læge, og at din sukkersyge fortsat er velreguleret.

I løbet af din godkendelsesperiode

Får du i løbet af din helbredsgodkendelse konstateret sukkersyge, skal du indberette det til styrelsen og din arbejdsgiver.

Skal du ikke i medicinsk behandling, eller skal du i medicinsk behandling, der ikke kan give risiko for hypoglykæmiske tilfælde, skal du fremsende en diabeteserklæring.

Herefter vil du som udgangspunkt opnå en ny helbredsgodkendelse med vilkår om, at du skal fremsende en diabeteserklæring inden for tre måneder. Viser denne diabeteserklæring ikke forværring, vil du som udgangspunkt kunne helbredsgodkendes for ét år ad gangen.

Det forudsættes, at du fortsætter dine regelmæssige kontroller hos din egen læge, og at din sukkersyge fortsat er velreguleret. 

Skal du i medicinsk behandling, der kan give risiko for hypoglykæmiske tilfælde, medfører det som udgangspunkt, at din helbredsgodkendelse vil blive suspenderet i mindst 12 måneder eller tilbagekaldt.

6

Søvnforstyrrelser

Søvnforstyrrelser kan resultere i nedsat opmærksomhed og kan påvirke varetagelsen af din funktion. I dette afsnit kan du læse om, hvad der kræves for at opnå eller opretholde helbredsgodkendelse, hvis du lider af en søvnforstyrrelse.

  • Søvnapnø er en søvnforstyrrelse med anfald af pauser i vejrtrækningen eller nedsat vejrtrækning.
    Graden af søvnapnø og dennes indvirkning på varetagelse af din funktion, bedømmes ud fra følgende:
  • AHI, der angiver sværhedsgraden af søvnapnø. Det viser antallet af abnorme pauser i vejrtrækningen under søvn per time.
    ESS, der er et standardspørgeskema med en række spørgsmål, der omfatter en persons tilbøjelighed til at falde i søvn i dagligdagen. Resultatet af spørgeskemaet benyttes som medvirkende faktor til at vurdere søvnapnøens påvirkning i dagtimerne.
6.1

Førstegangsansøgning og fornyelse

Lider du af søvnapnø, vil du som udgangspunkt få en godkendelse i 3 måneder med vilkår om, at du fremsender en udtalelse som beskrevet nedenfor, alt efter om du har nydiagnosticeret søvnapnø eller er i behandling.

Har du nydiagnosticeret søvnapnø, skal du ud over det øvrige materiale, fremsende en udtalelse fra den behandlende læge. Udtalelsen skal indeholde oplysninger om, hvad dit AHI og ESS var før og efter behandling, hvorvidt der har været dagtræthed før og efter behandlingen, samt om din lidelse vurderes at påvirke varetagelsen af din funktion.

Har du inden for de seneste 12 måneder været i behandling for søvnapnø, skal du ud over det normale materiale fremsende en udtalelse fra den behandlende læge. Udtalelsen skal indeholde oplysninger om, hvorvidt dit AHI og ESS er stabilt og inden for normalområdet, hvorvidt der er dagtræthed, samt om din lidelse vurderes at påvirke varetagelsen af din funktion.

6.2

I løbet af din godkendelsesperiode

Du er forpligtet til at oplyse til Trafikstyrelsen, hvis du får konstateret søvnapnø.

Du vil som udgangspunkt få en ny helbredsgodkendelse i tre måneder med vilkår om, at du fremsender en udtalelse fra den behandlende læge med oplysninger om, hvad dit AHI og ESS var før og efter behandling, hvorvidt der har været dagtræthed før og efter behandlingen, samt om din lidelse vurderes at påvirke varetagelsen af din funktion.

6.3

Øvrige søvnforstyrrelser

Har du igennem en længere periode lidt af søvnforstyrrelser, der har resulteret i dagtræthed, skal du fremsende en udtalelse fra den behandlende læge med en vurdering af udredning, diagnostik og evt. behandlingsplan samt en vurdering af, om søvnforstyrrelsen påvirker varetagelsen af din funktion.

7

Stress og psykiske lidelser

Stress og psykiske lidelser kan have alvorlige konsekvenser for varetagelsen af din funktion. I afsnittet kan du læse om, hvad der kræves for at opnå eller opretholde helbredsgodkendelse, hvis du lider af stress eller har en psykisk lidelse.

7.1

Stress

Førstegangsansøgning og fornyelse

Lider du af stress, vil du som udgangspunkt få tre måneders helbredsgodkendelse med vilkår om, at du skal fremsende en udtalelse fra den behandlende læge med en vurdering af, at din stresstilstand ikke påvirker varetagelsen af din funktion.

Tager du medicin mod din stress (f.eks. medicin mod søvnforstyrrelser), skal du desuden fremsende en udtalelse fra din egen læge med oplysninger om, hvilken medicin du tager, dosis og styrke, og hvor længe du forventes at tage medicinen.

Kan du efter tre måneder fortsat varetage din funktion, vil du som udgangspunkt kunne opnå helbredsgodkendelse for hele godkendelsesperioden.

I løbet af din godkendelsesperiode

Du er forpligtet til at oplyse Trafikstyrelsen, hvis du i løbet af din godkendelsesperiode får konstateret stress.

Får du konstateret stress, vil du som udgangspunkt få suspenderet din helbredsgodkendelse. Suspensionen kan ophæves, hvis du kan fremsende en udtalelse fra den behandlende læge med en vurdering af, at din stresstilstand ikke påvirker varetagelsen af din funktion. 
Tager du medicin, skal du desuden fremsende en udtalelse fra din egen læge med oplysninger om hvilken medicin, dosis og styrke, og hvor længe du forventes at tage medicinen.

7.2

Depression

Der skelnes mellem mild, moderat og svær depression. Tager du trafikfarlig medicin, kan du finde information via linket.

Gå til siden for Medicin for mere information

Nærmere beskrivelse af de tre typer af depression:

Mild depression

Førstegangsansøgning og fornyelse

Lider du af en mild depression, vil du som udgangspunkt få tre måneders helbredsgodkendelse med vilkår om, at du skal fremsende en udtalelse fra den behandlende læge. Udtalelsen skal indeholde en vurdering af, at din depression ikke påvirker varetagelsen af din funktion.

Hvis du efter tre måneder fortsat kan varetage din funktion, vil du som udgangspunkt kunne opnå helbredsgodkendelse for hele godkendelsesperioden.

I løbet af din godkendelsesperiode

Du er forpligtet til at oplyse Trafikstyrelsen, hvis du i løbet af din godkendelsesperiode får en mild depression.

Får du en mild depression, vil din helbredsgodkendelse som udgangspunkt ikke blive suspenderet. Du vil få en ny helbredsgodkendelse, der er gyldig i tre måneder med vilkår om, at du fremsender en udtalelse fra den behandlende læge med en vurdering af, at din depression ikke påvirker varetagelse af din funktion.

Moderat depression

Førstegangsansøgning og fornyelse

Lider du af en moderat depression, skal du ud over helbredsattest m.v. også fremsende en udtalelse fra den behandlende læge med en vurdering af, om din depression påvirker varetagelsen af din funktion.

Tager du medicin, skal du desuden fremsende en udtalelse fra din egen læge med oplysninger om hvilken medicin, dosis og styrke, og hvor længe du forventes at tage medicinen.

Påvirker din depression ikke varetagelsen af din funktion, vil du som udgangspunkt få en helbredsgodkendelse i seks måneder med vilkår om, at du skal fremsende endnu en udtalelse fra den behandlende læge om, hvorvidt din depression påvirker varetagelsen af din funktion.

Påvirker depressionen fortsat ikke varetagelsen af din funktion, kan du herefter som udgangspunkt opnå helbredsgodkendelse for hele perioden.

I løbet af din godkendelsesperiode

Du er forpligtet til at oplyse Trafikstyrelsen, hvis du i løbet af din godkendelsesperiode får en moderat depression.

Får du en moderat depression, vil du som udgangspunkt få suspenderet din helbredsgodkendelse. Suspensionen kan ophæves, hvis du kan fremsende en udtalelse fra den behandlende læge med en vurdering af, at din depression ikke påvirker varetagelsen af din funktion. 

Tager du medicin, skal du desuden fremsende en udtalelse fra din egen læge med oplysninger om hvilken medicin, dosis og styrke, og hvor længe du forventes at tage medicinen.

Svær depression

Førstegangsansøgning og fornyelse

Lider du af en svær depression, vil du som udgangspunkt få afslag på din ansøgning om helbredsgodkendelse.

Du kan genansøge, hvis du kan fremsende en udtalelse fra den behandlende læge med en vurdering af, at din lidelse er så forbedret, at den ikke længere påvirker varetagelsen af din funktion.

Tager du medicin, skal du ligeledes fremsende en udtalelse fra din egen læge med oplysninger om hvilken medicin, dosis og styrke, og hvor længe du forventes af tage medicinen.

I løbet af din godkendelsesperiode

Du er forpligtet til at oplyse Trafikstyrelsen, hvis du i løbet af din godkendelsesperiode får en svær depression.

Får du en svær depression, vil du som udgangspunkt få suspenderet din helbredsgodkendelse. Suspensionen kan ophæves, hvis du kan fremsende en udtalelse fra den behandlende læge med en vurdering af, at din lidelse er så forbedret, at den ikke længere påvirker varetagelsen af din funktion. 

Tager du medicin, skal du desuden fremsende en udtalelse fra din egen læge med oplysninger om hvilken medicin, dosis og styrke, og hvor længe du forventes at tage medicinen.

Behandling med tricyklisk antidepressiva


Er du i behandling med tricykliske antidepressiva mod depression, vil du som udgangspunkt få afslag på din ansøgning om helbredsgodkendelse eller få suspenderet din helbredsgodkendelse. 

Du kan opnå helbredsgodkendelse eller opretholde din helbredsgodkendelse, hvis du er i behandling med SSRI eller SNRI (lykkepiller) eller med lamictal. 

7.3

Angst

Førstegangsansøgning


Lider du af angst, skal du, inden du kan helbredsgodkendes, fremsende en udtalelse fra den behandlende læge med en vurdering af din tilstands sværhedsgrad, stabilitet, din efterlevelse af behandlingen og om angsttilstanden påvirker varetagelse af din funktion.
Tager du medicin mod din angst, skal du ligeledes fremsende en udtalelse fra din egen læge med oplysninger om hvilken medicin, dosis og styrke, og hvor længe du forventes at tage medicinen.

Fornyelse


Ikke medicinsk behandlet


Lider du af angst, men er ikke i medicinsk behandling, vil du som udgangspunkt få tre måneders helbredsgodkendelse med vilkår om, at du fremsender en udtalelse fra den behandlende læge. Udtalelsen skal indeholde en vurdering af din tilstands sværhedsgrad, stabilitet, din efterlevelse af behandlingen og om angsttilstanden påvirker varetagelse af din funktion.

Hvis du efter tre måneder fortsat kan varetage din funktion, vil du som udgangspunkt kunne opnå helbredsgodkendelse til hele godkendelsesperioden.

Medicinsk behandlet


Tager du medicin mod din angst, skal du, inden du kan helbredsgodkendes, fremsende en udtalelse fra den behandlende læge med en vurdering af din tilstands sværhedsgrad, stabilitet, din efterlevelse af behandlingen og om angsttilstand påvirker varetagelse af din funktion.
Du skal også fremsende en udtalelse fra din egen læge med oplysninger om hvilken medicin, dosis og styrke, og hvor længe du forventes at tage medicinen.

I løbet af din godkendelsesperiode


Du er forpligtet til at oplyse Trafikstyrelsen, hvis du i løbet af din godkendelsesperiode får konstateret diagnosen angst.

Ikke medicinsk behandlet


Får du diagnosen angst, men skal ikke i medicinsk behandling, vil du som udgangspunkt få tre måneders helbredsgodkendelse med vilkår om, at du skal fremsende en udtalelse fra den behandlende læge med en vurdering af din tilstands sværhedsgrad, stabilitet, din efterlevelse af behandlingen og om angsttilstanden påvirker varetagelse af din funktion.

Hvis du efter tre måneder fortsat kan varetage din funktion, vil du som udgangspunkt kunne opnå helbredsgodkendelse til hele godkendelsesperioden.

Medicinsk behandlet


Får du diagnosen angst og er i medicinsk behandling, vil du som udgangspunkt få suspenderet din helbredsgodkendelse. Suspensionen kan ophæves, hvis du kan fremsende en udtalelse fra den behandlende læge med en vurdering af din angsttilstands sværhedsgrad, stabilitet, din efterlevelse af behandlingen og om din angsttilstand påvirker varetagelse af din funktion. Vurderes det i udtalelsen, at din lidelse er velbehandlet og ikke påvirker varetagelse af din funktion, kan du opnå helbredsgodkendelse for hele perioden.
Du skal desuden fremsende en udtalelse fra din egen læge med oplysninger om hvilken medicin, dosis og styrke, og hvor længe du forventes at tage medicinen.

7.4

ADHD

Førstegangsansøgning

Ikke medicinsk behandlet


Er du ikke i medicinsk behandling, skal du, inden du kan helbredsgodkendes, fremsende en udtalelse fra den behandlende læge. Udtalelsen skal indeholde en vurdering af, om din lidelse er velbehandlet, og om din lidelse påvirker varetagelsen af din funktion.
Vurderer den behandlende læge, at din lidelse er velbehandlet og ikke påvirker varetagelsen af din funktion, kan du opnå helbredsgodkendelse.

Medicinsk behandlet


Er du i medicinsk behandling, skal du, inden du kan helbredsgodkendes, fremsende en udtalelse fra en speciallæge i psykiatri med en vurdering af, om:

  • din tilstand er velbehandlet,
  • du har et misbrug,
  • du efterlever behandlingen, og
  • indtagelse af medicinen har en negativ effekt på varetagelsen af din funktion.

Vurderer speciallægen, at din lidelse er velbehandlet og ikke påvirker varetagelsen af din funktion, kan du opnå helbredsgodkendelse.

Fornyelse

Ikke medicinsk behandlet


Lider du af ADHD, men er ikke i medicinsk behandling, kan du opnå helbredsgodkendelse i tre måneder med vilkår om, at du skal fremsende en udtalelse fra den behandlende læge med en vurdering af, om din lidelse er velbehandlet, og om din lidelse påvirker varetagelsen af din funktion.
Vurderer den behandlende læge, at din lidelse er velbehandlet og ikke påvirker varetagelsen af din funktion, kan du opnå helbredsgodkendelse.

Medicinsk behandlet


Er du i medicinsk behandling mod ADHD, kan du som udgangspunkt ikke opnå helbredsgodkendelse, før du kan fremsende en udtalelse fra en speciallæge i psykiatri med en vurdering af, om: 

  • din tilstand er velbehandlet,
  • du har et misbrug,
  • du efterlever behandlingen, og
  • indtagelse af medicinen har en negativ effekt på varetagelsen af din funktion.

Vurderer speciallægen, at din lidelse er velbehandlet og ikke påvirker varetagelsen af din funktion, kan du opnå helbredsgodkendelse.

I løbet af din godkendelsesperiode


Du er forpligtet til at oplyse Trafikstyrelsen, hvis du får konstateret ADHD, eller der opstår ændringer i din tilstand.

Ikke medicinsk behandlet


Får du konstateret ADHD, men er ikke i medicinsk behandling, vil du få en ny helbredsgodkendelse i tre måneder med vilkår om, at du skal fremsende en udtalelse fra den behandlende læge med en vurdering af, om din lidelse er velbehandlet, og om din lidelse påvirker varetagelsen af din funktion.
Vurderer den behandlende læge, at din lidelse er velbehandlet og ikke påvirker varetagelsen af din funktion, kan du opnå helbredsgodkendelse for hele perioden.

Medicinsk behandlet


Er du i medicinsk behandling mod ADHD, vil du som udgangspunkt få suspenderet din helbredsgodkendelse.

Suspensionen kan ophæves, hvis du kan fremsende en udtalelse fra en speciallæge i psykiatri med en vurdering af, om:

  • din tilstand er velbehandlet,
  • du har et misbrug,
  • du efterlever behandlingen, og
  • indtagelse af medicinen har en negativ effekt på varetagelsen af din funktion. 

Vurderer speciallægen, at din lidelse er velbehandlet og ikke påvirker varetagelsen af din funktion, kan du opnå helbredsgodkendelse for hele perioden.

7.5

PTSD

Har du eller får du konstateret PTSD, skal du fremsende en udtalelse fra en speciallæge i psykiatri med en vurdering af, om din tilstands sværhedsgrad, stabilitet, din efterlevelse af behandlingen og om din tilstand påvirker varetagelsen af din funktion.

Tager du medicin, skal du desuden fremsende en udtalelse fra din egen læge med oplysninger om hvilken medicin, dosis og styrke, og hvor længe du forventes at tage medicinen.

7.6

Øvrige psykiske lidelser

Har du en lidelse, som ikke fremgår af det ovenstående som f.eks. skizofreni, mani eller bipolar lidelse, skal du fremsende en udtalelse fra den behandlende læge med en vurdering af din tilstands sværhedsgrad, stabilitet, om du efterlever behandlingen samt en vurdering af, om din lidelse påvirker varetagelsen af din funktion.

Tager du medicin, skal du desuden fremsende en udtalelse fra din egen læge med oplysninger om hvilken medicin, dosis og styrke, og hvor længe du forventes at tage medicinen.

8

Alkohol og euforiserende stoffer

Alkoholmisbrug og brug af euforiserende stoffer kan påvirke varetagelsen af din funktion. Her kan du læse, hvad der kræves for at opnå eller opretholde helbredsgodkendelse, hvis du har et alkoholmisbrug eller bruger euforiserende stoffer.

8.1

Alkohol

Førstegangsansøgning og fornyelse


Drikker du mere end 7 genstande om ugen som kvinde eller mere end 14 genstande om ugen som mand, skal du som udgangspunkt fremsende en udtalelse fra din egen læge om, hvorvidt der er tale om et misbrug eller overforbrug.

Vurderer lægen, at der er et alkoholoverforbrug eller misbrug, vil du som udgangspunkt få afslag på din helbredsgodkendelse.

Har du et alkoholmisbrug, kan du genansøge om helbredsgodkendelse, hvis du kan fremsende dokumentation for, at du i mindst seks måneder ikke har indtaget alkohol. Dokumentationen for afholdenhed skal ske ved regelmæssig opfølgning hos din egen læge eller i et alkoholambulatorium. Du skal efterfølgende fremsende en erklæring fra din egen læge eller alkoholambulatoriet om forløbet og med en bekræftelse på, at du i mindst seks måneder ikke har indtaget alkohol.

Har du et overforbrug af alkohol, kan du genansøge om helbredsgodkendelse, hvis du kan fremsende en udtalelse fra din egen læge om, at du ikke længere har et overforbrug af alkohol.

I løbet af din godkendelsesperiode


Du er forpligtet til at oplyse til Trafikstyrelsen, hvis du er afhængig af alkohol eller har et alkoholmisbrug.

Du vil som udgangspunkt få suspenderet din helbredsgodkendelse i mindst seks måneder.

Suspensionen kan ophæves, hvis du kan fremsende dokumentation for, at du i mindst seks måneder ikke har indtaget alkohol. Dokumentationen for afholdenhed skal ske ved regelmæssig opfølgning hos din egen læge eller i et alkoholambulatorium. Du skal efterfølgende fremsende en erklæring fra din egen læge eller alkoholambulatoriet om forløbet og med en bekræftelse på, at du i mindst seks måneder ikke har indtaget alkohol.

Ved den konkrete vurdering af sagen vil der blive lagt vægt på misbrugets længde, behandlingsforløb, udtalelse fra den behandlende læge eller terapeut, alkoholaftale med arbejdsgiver m.v.

8.2

Euforiserende stoffer

Førstegangsansøgning og fornyelse


Bruger du euforiserende stoffer, vil du som udgangspunkt få afslag på din helbredsgodkendelse.

Du kan genansøge, hvis du kan fremsende dokumentation for, at du i mindst seks måneder ikke har brugt euforiserende stoffer. Din egen læge skal over en periode på et halvt år foretage seks uvarslede urinkontroller uden spor af euforiserende stoffer. Derudover skal du fremsende en udtalelse fra din egen læge om, hvorvidt du har et afhængighedsforhold af euforiserende stoffer.

I løbet af din godkendelsesperiode


Du er forpligtet til at oplyse til Trafikstyrelsen, hvis du bruger euforiserende stoffer.

Du vil som udgangspunkt få suspenderet din helbredsgodkendelse i mindst seks måneder.

Suspensionen kan ophæves, hvis du kan fremsende dokumentation for, at du i mindst seks måneder ikke har brugt euforiserende stoffer. Derudover skal du fremsende en udtalelse fra din egen læge om, hvorvidt du har et afhængighedsforhold af euforiserende stoffer. Din egen læge skal over en periode på et halvt år foretage seks uvarslede urinkontroller uden spor af euforiserende stoffer.

8.3

Overvægt

Overvægt og ekstrem svær overvægt kan medføre øget risiko for sukkersyge og hjerte-karlidelser samt påvirke førligheden. Dette kan udgøre en risiko for varetagelsen af din funktion.

Vægt defineres ifølge WHO ved hjælp af BMI. Dit BMI udregnes på baggrund af din vægt og højde (vægt/højde2 (kg/m2)):

BMI < 18,5 defineres som undervægt 

BMI 18,5-24,9 defineres som normal vægt 

BMI 25-29,9 defineres som overvægt 

BMI 30-39,9 defineres som svær overvægt

BMI > 40 defineres som ekstrem svær overvægt

Førstegangsansøgning og fornyelse


Har du et BMI på over 40, skal du sammen med helbredsattest m.v. fremsende en udtalelse fra din egen læge med en vurdering af, om overvægten kan give anledning til yderligere undersøgelse, samt om overvægten påvirker varetagelsen af din funktion.

Kommer lægen frem til, at der er risiko for, at overvægten hindrer varetagelsen af din funktion, vil du som udgangspunkt få afslag på din ansøgning om helbredsgodkendelse.

Du kan genansøge, hvis du kan fremsende en erklæring fra en speciallæge i kardiologi med en vurdering af, at din overvægt ikke påvirker varetagelsen af din funktion. Erklæringen skal desuden indeholde:

  • EKG,
  • Arbejds-EKG,
  • Ekkokardiografi, herunder LVEF (Left Ventricel Ejection Fraction),
  • NYHA-klasse, hvis der er mistanke om hjertesvigt.

I løbet af din godkendelsesperiode

Du er forpligtet til at oplyse til Trafikstyrelsen, hvis du får konstateret en lidelse, som har årsag i ekstrem svær overvægt, eller hvis din overvægt hindrer varetagelsen af din funktion.

Du vil som udgangspunkt få suspenderet din helbredsgodkendelse. Suspensionen kan ophæves, hvis du kan fremsende en erklæring fra en speciallæge i kardiologi med en vurdering af, at din overvægt ikke påvirker varetagelsen af din funktion. Erklæringen skal desuden indeholde:

  • EKG,
  • Arbejds-EKG,
  • Ekkokardiografi, herunder LVEF (Left Ventricle Ejection Fraction),
  • NYHA-klasse, hvis der er mistanke om hjertesvigt.
8.4

Epilepsi

Epilepsi kan medføre krampeanfald i varierende grad og dermed påvirke varetagelsen af din funktion. I dette afsnit kan du læse, hvad der kræves for at opnå eller opretholde helbredsgodkendelse, hvis du lider af epilepsi.

Ifølge Styrelsen for Patientsikkerheds vejledning om helbredskrav til kørekort defineres epilepsi som en situation, hvor en person har haft to eller flere epileptiske anfald inden for en periode på fem år. 

Ansøgning om helbredsgodkendelse


Konstateret epilepsi


Lider du af epilepsi, kan du som udgangspunkt ikke helbredsgodkendes.

Har du haft epilepsi og bliver erklæret rask, skal du som udgangspunkt være anfaldsfri i 10 år uden anfaldsforebyggende medicin, før du kan helbredsgodkendes.

Du skal fremsende en erklæring fra en speciallæge i neurologi om dette.

Enkeltstående uprovokeret epileptisk anfald


Har du haft et enkeltstående uprovokeret epileptisk anfald, kan du som udgangspunkt ikke helbredsgodkendes.

Har du haft et enkeltstående uprovokeret epileptisk anfald, skal du som udgangspunkt være anfaldsfri i mindst fem år uden anfaldsforebyggende behandling.

Du skal fremsende en erklæring fra en speciallæge i neurologi, der anbefaler udstedelse af helbredsgodkendelse.

Enkeltstående provokeret epileptisk anfald


Har du haft et enkeltstående provokeret anfald, skal tilfældet udredes neurologisk, før du kan helbredsgodkendes.

Du skal fremsende en erklæring fra en speciallæge i neurologi eller i neurokirurgi, der anbefaler udstedelse af helbredsgodkendelse.

Andre tilfælde af anfald med tab af bevidstheden


Har du haft et andet tilfælde af anfald med tab af bevidstheden, skal du fremsende en erklæring fra en speciallæge i neurologi med en vurdering af, om risikoen for gentagelse under varetagelse af din funktion, og det er vurderet, at risikoen for anfald er højst 2 % om året.

I løbet af din godkendelsesperiode


Du er forpligtet til at oplyse til Trafikstyrelsen, hvis du får konstateret epilepsi eller får et enkeltstående provokeret eller uprovokeret anfald.

Konstateret epilepsi


Får du i løbet af din godkendelsesperiode konstateret epilepsi, vil du som udgangspunkt få tilbagekaldt din helbredsgodkendelse.

Enkeltstående uprovokeret epileptisk anfald


Får du i løbet af din godkendelsesperiode et enkeltstående uprovokeret epileptisk anfald, vil du som udgangspunkt få tilbagekaldt din helbredsgodkendelse.

Enkeltstående provokeret epileptisk anfald


Får du i løbet af din godkendelsesperiode et enkeltstående provokeret epileptisk anfald, vil du som udgangspunkt få suspenderet din helbredsgodkendelse.

Suspensionen kan ophæves, hvis du kan fremsende en erklæring fra en speciallæge i neurologi eller i neurokirurgi, der anbefaler udstedelse af helbredsgodkendelse.

Andre tilfælde af anfald med tab af bevidstheden


Får du i løbet af din godkendelsesperiode et tilfælde med tab af bevidstheden, vil du som udgangspunkt få suspenderet din helbredsgodkendelse.

Suspensionen kan ophæves, hvis du kan fremsende en erklæring fra en speciallæge i neurologi med en vurdering af risikoen for gentagelse under varetagelse af din funktion, herunder om risikoen for anfald er højst 2 % om året.

Gå til Styrelsen for Patientsikkerheds vejledning om helbredskrav til kørekort

9

Medicin

Medicin kan påvirke din opmærksomhed og koncentration og dermed påvirke varetagelsen af din funktion. Du kan i afsnittet læse, hvad der kræves for at opnå eller opretholde helbredsgodkendelse, hvis du tager medicin.

Tager du trafikfarlig medicin, er der begrænsninger for, hvornår du må varetage din funktion. Listen over trafikfarlig medicin findes på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Dosis, styrke og typen af medicin (f.eks. retard) kan have indflydelse på, om du kan opnå helbredsgodkendelse, selvom du tager trafikfarlig medicin.

Førstegangsansøgning og fornyelse


Tager du trafikfarlig medicin dagligt, vil du som udgangspunkt få afslag på din ansøgning om helbredsgodkendelse.

Du kan genansøge, hvis du kan fremsende en udtalelse fra din egen læge om, at du ikke længere tager trafikfarlig medicin eller kun lejlighedsvist tager trafikfarlig medicin.

Tager du lejlighedsvist trafikfarlig medicin, vil du som udgangspunkt få en helbredsgodkendelse med et vilkår om, at du ikke må varetage din funktion 24 timer efter indtagelsen af medicinen.

Hvis du får sådan et vilkår, skal du fortælle din arbejdsgiver om det.

Er du i medicinsk behandling mod ADHD, skal du fremsende en udtalelse fra en speciallæge i psykiatri med en vurdering af, om din tilstand er velbehandlet, om du har et misbrug, om du efterlever behandlingen, og om indtagelse af medicinen har en negativ effekt på varetagelsen af din funktion.

I løbet af din godkendelsesperiode


Du er forpligtet til at oplyse Trafikstyrelsen, hvis du begynder at tage trafikfarlig medicin.

Tager du trafikfarlig medicin dagligt, vil du som udgangspunkt få suspenderet din helbredsgodkendelse.

Suspensionen kan ophæves, hvis du kan fremsende en udtalelse fra din egen læge om, at du ikke længere tager trafikfarlig medicin eller kun lejlighedsvist tager trafikfarlig medicin.

Tager du lejlighedsvist trafikfarlig medicin, vil du som udgangspunkt få en ny helbredsgodkendelse med et vilkår om, at du ikke må varetage din funktion 24 timer efter indtagelsen af medicinen.

Hvis du får sådan et vilkår, skal du fortælle din arbejdsgiver om det.

Er du i medicinsk behandling mod ADHD, vil du som udgangspunkt få suspenderet din helbredsgodkendelse.

Suspensionen kan ophæves, hvis du kan fremsende en udtalelse fra en speciallæge i psykiatri med en vurdering af, om din tilstand er velbehandlet, om du har et misbrug, om du efterlever behandlingen, og om indtagelse af medicinen har en negativ effekt på varetagelsen af din funktion.

Behandling med antidepressive lægemidler


Er du i behandling med tricykliske antidepressiva mod depression, vil du som udgangspunkt få afslag på din ansøgning om helbredsgodkendelse eller få suspenderet din helbredsgodkendelse. 

Du kan opnå helbredsgodkendelse eller opretholde din helbredsgodkendelse, hvis du er i behandling med SSRI eller SNRI (lykkepiller) eller med lamictal. Læs mere om dette på siden for psykiske sygdomme.

10

Kontakt

Ved spørgsmål kan du sende en mail til nedenstående adresse:

helbred@trafikstyrelsen.dk