I forbindelse med godkendelse af anlægsprojekter og køretøjer på jernbanen kan der være krav om, at en uafhængig 3. part foretager en verifikation af projektet.
Bemyndigede organer (NoBo)
Når dit jernbaneprojekt er omfattet af EU’s tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI’er), skal du bruge et bemyndiget organ (NoBo) til at bekræfte, at projektet overholder de relevante TSI-krav.
TSI er fastsat i EU-lovgivningen, og skal overholdes ved alle jernbaneprojekter af en vis størrelse – både i forhold til infrastruktur og køretøjer. Du skal derfor altid - inden igangsættelsen af et jernbaneprojekt - afklare med Trafikstyrelsen, om jernbaneprojektet er omfattet af TSI’er, og at du dermed skal tilknytte en NoBo.
NoBo skal ligesom assessor anvendes i hele projektets levetid, og Trafikstyrelsen anbefaler derfor, at en virksomhed, der skal gennemføre et jernbaneprojekt, kontakter Trafikstyrelsen så tidligt som muligt i processen.
NoBo skal dog modsat assessor ikke godkendes af Trafikstyrelsen.
En NoBo er akkrediteret, udpeget af en medlemsstat og notificeret i NANDO databasen. Er NoBo’en en dansk virksomhed, er det DANAK (Den Danske Akkrediteringsfond), der har foretaget akkrediteringen, og Trafikstyrelsen der har foretaget udpegningen og notificeringen.
Eksempler på projekter, der kræver NoBo:
- Ny infrastruktur (nye strækninger, sporbærende broer eller stationer på EU-nettet
- Indkøb af nye tog til fjern- eller regionaltrafik
- Større ombygning af eksisterende infrastruktur og køretøjer
Udpegede organer (DeBo)
Når du køber eller konstruerer nye køretøjer eller foretager ændringer i eksisterende køretøjer, kan der gælde nationale tekniske regler, som Danmark har meldt ind til EU-Kommissionen i form af bekendtgørelse om køretøjers tekniske kompatibilitet med jernbanenettet. Et udpeget organ (DeBo) kontrollerer, at disse regler opfyldes. DeBo’er skal være udpeget (godkendt) af Trafikstyrelsen efter reglerne i bekendtgørelsen om udpegede organer.
Der er pt. ingen nationale tekniske regler på infrastrukturområdet.
Du skal bruge en DeBo for køretøjer, hvis det fremgår af bekendtgørelse om køretøjers tekniske kompatibilitet med jernbanenettet.
Oversigt over udpegede DeBos
Her kan du finde en oversigt over de organer, som Trafikstyrelsen har udpeget efter krav til udpegede organer.
|
Ricardo Certification Denmark ApS Gammel Køge Landevej 55.5 DK-2500 Valby Gyldighed: 5. juli 2024 - 5. juli 2029. Er udpeget til alm del og STM del Tlf..: +45 25 66 65 01 |
|
TÜV NORD LUXEMBOURG S.à r.l. 204, rte. de Luxembourg 7241 Bereldange Gyldighed: 17. juli 2024 – 17. juli 2029 Er udpeget til alm del Tel.: +352 263 375-340 |
|
TÜV Rheinland Rail Certification B.V. Westervoortsedijk 73 SB 6827 AV Arnhem Gyldighed: 27. november 2024 – 27. november 2029 Er udpeget til alm del og STM del Tlf..: +49 221-806-1834 |
|
TÜV SÜD Nederland B.V. Wiltonstraat 38A 3905 KW Veenendaal Gyldighed: 9. juli 2024 – 9. juli 2029. Er udpeget til alm del og STM del Tlf..: + 31 318 860 300
|
|
RINA Services S.p.A. Via Corsica 12 IT-16128 Genova (GE) Gyldighed: 18. juli 2024 - 18. juli 2029. Er udpeget til alm del Tlf..: +39 335 1882634 |
|
CERTIFER HHC/DRS B.V. Kokkel 4a 1723 HX Noord-Scharwoude Gyldighed: 12. februar 2025 - 12. februar 2030 Er udpeget til alm del og STM del Tlf..: + 31 (0)226-321229 |
|
Scandinavia Rail & Verification ApS Kay Fiskers Plads 10 2300 København S Gyldighed: 16. oktober 2024 – 16. oktober 2029 Er udpeget til alm del og STM del Tlf..: +45 52 51 90 00 |