Sikkerhedsrapport og årsrapport for virksomheder

Få overblik over, hvordan du udarbejder og indsender sikkerhedsrapporten til Trafikstyrelsen.

Hvad er en sikkerhedsrapport?

En sikkerhedsrapport er din årlige status på, hvordan din virksomhed arbejder med jernbanesikkerhed. Infrastrukturforvaltere, jernbanevirksomheder og andre virksomheder med sikkerhedsgodkendelse eller sikkerhedscertifikat skal udarbejde en sikkerhedsrapport.

Hvad skal rapporten den indeholde?

Rapporten skal dække din virksomheds aktiviteter og resultater inden for jernbanesikkerhed.

Der skal udarbejdes en rapport for hvert sikkerhedsledelsessystem. Hvis en virksomhed både har sikkerhedsgodkendelse og sikkerhedscertifikat baseret på det samme sikkerhedsledelsessystem, kan der fremsendes én samlet sikkerhedsrapport for virksomheden.

Sikkerhedsrapporten skal:

  • Afspejle evaluering af virksomhedens sikkerhedsmål, EU-sikkerhedscertifikat og sikkerhedscertifikat på jernbaneområdet.
  • Rapportere om relevante sikkerhedsindikatorer og udviklingen i disse.
  • Rapportere om resultaterne fra intern audit.
  • Oplyse om fejl og mangler om sikkerhedsgodkendelse, EU-sikkerhedscertifikat og sikkerhedscertifikat på jernbaneområdet og CSM for Monitoring. Vær opmærksom på at disse fejl bør være indberettet løbende til styrelsen, men skal oplistes og evt. suppleres i rapporten.

Sådan sender du rapporten

Udfyld nedenstående skabelon til den årlige sikkerhedsrapport med data og konklusioner for det foregående kalenderår.

Indsend efterfølgende rapporten til Trafikstyrelsen på mail: sik-rap@trafikstyrelsen.dk.

Frist for indsendelse af sikkerhedsrapporten er d. 31. maj hver år. 

Årsrapport for veteranbaner

Vær opmærksom på, at for veterantogsorganisation skal den sikkerhedsansvarlige for organisationen i stedet lave en samlet årsrapport.

Det betyder, at du som sikkerhedsansvarlige skal udarbejde en samlet rapport om hvorvidt organisationen opfylder kravene i veteranbanebekendtgørelserne. 

Senest den 1. marts hvert år skal du sende rapporten til Trafikstyrelsen på mail: veteranbaner@trafikstyrelsen.dk.

Styrelsen har udarbejdet en skabelon, som du kan benytte og en ”vejledning om årlig rapport”, som beskriver formålet og krav til den sikkerhedsansvarliges årlige rapport.

 

Kontakt

Ved spørgsmål kan du sende en mail til nedenstående adresse:
sik-rap@trafikstyrelsen.dk

FAQ

Indberetningsportalen accepterer Word-dokumenter (.docx) eller pdf. Sørg for, at filen ikke er adgangskodebeskyttet.

Ja, brug altid Trafikstyrelsens skabelon – så er du sikker på, at alle krav er dækket.

Du modtager en kort kvittering pr. mail; kun ved mangler eller spørgsmål kontakter Trafikstyrelsen dig igen.

Indholdsoversigt