Godkendelse til veterantogskørsel og drift af veteranbane

Få styr på krav, proces og lovgivning, når din forening vil drive veterantog eller egen veteranbane.

Typer af tilladelse

Drift af veterantog kræver altid en tilladelse fra Trafikstyrelsen, uanset om I kører på det offentlige jernbanenet eller på jeres egen bane.

I kan vælge mindst én af disse to driftstilladelser:

Hvis I både vil køre på nettet og drive egen bane, skal I indsende to separate ansøgninger.

Krav til jeres organisation

Udstedelse af en tilladelse indebærer, at I kan dokumentere, at driften af veteranbanen sker på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde, og opfylder en række krav vedrørende forsikring, sikkerhedsansvar, dokumentation for sikkerhedsstyring, faglige kompetence mv.
I skal bl.a. opfylde følgende betingelse:

  • Er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (dvs. har et CVR-nr.)
  • Har en gyldig ansvarsforsikring
  • Har en godkendt sikkerhedsansvarlig
  • Har udarbejdet dokumentation for sikkerhedsstyring
  • Har godkendte trafikale sikkerhedsregler af Trafikstyrelsen
  • Har godkendt uddannelser for sikkerhedsklassificerede funktioner af Trafikstyrelsen
  • Er fagligt kvalificeret til at drive veterantogskørsel på jernbanenettet
  • Anvender personer, der besidder de nødvendig faglige og helbredsmæssige kvalifikationer
  • Har fået godkendt veterantogskøretøjer af Trafikstyrelsen

Sådan søger I om driftstilladelse

For at sikre en god opstart tilbyder Trafikstyrelsen en forhåndsdialog med jer som veterantogsorganisation. En forhåndsdialog er en tidlig kontakt mellem jer og Trafikstyrelsen, hvor forventningerne til godkendelsesprocessen bliver afstemt, og I kan få hjælp til at dokumentere opfyldelsen af kravene til tilladelsen.

I kan skrive til Trafikstyrelsen via e-mail: veteranbaner@trafikstyrelsen.dk.

Brug vejledningen nedenfor til at sikre, at alle bilag er på plads.

Indsæt ansøgningsskemaet og den nødvendige dokumentation i én mail til Trafikstyrelsen på veteranbaner@trafikstyrelsen.dk.Vær opmærksom på, at trafikale regler, ansøgning om godkendelse af sikkerhedsansvarlig m.v. skal sendes i separate mails, så det kun er det materiale der vedrører ansøgningen om driftstilladelse der fremsendes i mailen.

Sagsbehandlingstid

Trafikstyrelsen gennemgår den fremsendte ansøgning med tilhørende dokumentation. Dette tager ca. 2 uger. Hvis materialet er tilstrækkeligt, vil Trafikstyrelsen som hovedregel inden for seks måneder træffe en afgørelse i sagen.

Hvis materialet ikke er tilstrækkeligt, vil I få besked om, hvad der skal suppleres med, inden den videre sagsbehandling kan indledes.

Kontakt

Ved spørgsmål kan du sende en mail til nedenstående adresse:
veteranbaner@trafikstyrelsen.dk

FAQ

Afgørelsen kommer som hovedregel inden 6 måneder, når alt er oplyst.

Nej, drift må først starte, når I har modtaget den formelle tilladelse.

Indholdsoversigt