Hvornår skal I have en tilladelse?
Jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere eller øvrige virksomheder, der på eget ansvar udfører kørsel for jernbanevirksomhederne skal søge om en tilladelse fra Trafikstyrelsen til at drive forretningsaktiviteter.
Hvilke krav skal I opfylde?
Før Trafikstyrelsen kan udstede tilladelsen, skal din virksomhed opfylde en række krav om økonomi, hæderlighed, forretningsmæssig forsvarlighed, faglig kompetence mv.
Tilladelse til at drive jernbanevirksomhed kan gives til virksomheder, der:
- Kan drive virksomheden forretningsmæssigt forsvarligt
- Ikke er erklæret konkurs eller er under konkursbehandling
- Ikke har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover
- Ikke er dømt for alvorlige lovovertrædelser, herunder for overtrædelser i erhvervsforhold eller på transportområdet
- Er fagligt kvalificeret til at drive jernbanevirksomhed (kan dokumenteres ved et sikkerhedscertifikat) og har en gyldig ansvarsforsikring (læs mere nedenfor)
- Råder over trækkraft
For øvrige virksomheder, som udfører kørsel på jernbanenettet, kræver det udelukkende, at virksomheden:
- Har et gyldigt sikkerhedscertifikat, herunder et godkendt sikkerhedsledelsessystem
- Har en gyldig ansvarsforsikring (læs mere nedenfor)
