Den primære regulering af jernbaneområdet kommer fra retsakter, der vedtages i EU.
Retsakterne kan være i form af:
- Forordninger: En forordning er generel og bindende for den, forordningen retter sig mod. En forordning kan indeholde både rettigheder og forpligtelser for private. En forordning gælder direkte og må ikke gennemføres i national ret. Der kan dog være behov for at fastsætte supplerende regler. Som et eksempel på en forordning på Trafikstyrelsens område, der har hjemmel i basisretsakten jernbanesikkerhedsdirektivet, kan nævnes Kommissionens gennemførelsesforordning om de fælles sikkerhedsmetoder fx til risikoevaluering og -vurdering (CSM-RA). Siden 4. Jernbanepakke er alle nye CSM’er delegerede retsakter, hvor medlemsstaterne alene har høringsret udtrykt ved RISC (Railway Interoperability Safety Committee), hvor Trafikstyrelsen er Danmarks repræsentant. Som eksempel på forordninger, som har hjemmel i interoperabilitetsdirektivet, kan nævnes de tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI’er). TSI’erne er alle gennemførelsesretsakter, hvor medlemsstaterne kan afgive udtalelse ved afstemning i regi af RISC.
- Direktiver: Direktiver skal gennemføres i national ret. Dette sker ved lov eller bekendtgørelse. Som eksempler på direktiver på Trafikstyrelsens område kan nævnes interoperabilitetsdirektivet, jernbanesikkerhedsdirektivet, lokomotivførerdirektivet og farligt godsdirektivet. Interoperabilitetsdirektivet og jernbanesikkerhedsdirektivet er basisretsakter for hhv. TSI’er og CSM’er.
- Afgørelser: En afgørelse skal gennemføres i national ret, men er ligesom direktiverne bindende i alle enkeltheder. Trafikstyrelsen gennemfører kommissionsafgørelser således, at disse er bindende for virksomhederne på jernbaneområdet. Trafikstyrelsen gennemfører enten afgørelser ved bestemmelser for jernbane (BJ’er) eller ved bekendtgørelser.
- Henstillinger og udtalelser: I EU-retten er henstillinger og udtalelser angivet som ikke-bindende. Det samme gælder for resolutioner, konklusioner og lignende. De ikke-bindende retsakter har dog i høj grad betydning ved fortolkningen af de bindende retsakter (direktiver, forordninger og afgørelser), og de kan på den måde gradvis blive forpligtende for medlemsstaterne. Som eksempel på en henstilling kan nævnes Kommissionens henstilling (EU) 2019/780 af 16. maj 2019 om praktiske ordninger for udstedelse af sikkerhedsgodkendelser til infrastrukturforvaltere.
