Ansvarsforsikring for veteranbaner

Få styr på kravene til ansvarsforsikring for veteranbaner, og hvordan du sender og fornyer dokumentationen hvert år.

Veterantogsorganisationen skal tegne en gyldig ansvarsforsikring, der dækker både kørsel med veterantog og infrastrukturforvaltningen af den pågældende veteranbane. Dokumentationen skal sendes til Trafikstyrelsen som en del af ansøgningen om tilladelse til veterantogsdrift eller veteranbane.

Kravene følger Bekendtgørelse om ansvarsforsikring for jernbanevirksomheder og -infrastrukturforvaltere.

Det skal din dokumentation vise

Din police eller forsikringscertifikat skal klart vise:

  • hvem der er forsikret – både hovedorganisation og eventuelle medforsikrede
  • at dækningen er i henhold til dansk ret, herunder lov om jernbane
  • hvilke aktiviteter der er dækket: veterantogskørsel og/eller drift af veteranbane
  • forsikringssum, selvrisiko og geografisk dækning
  • eventuelle undtagelser i dækningen


Trafikstyrelsen accepterer et forsikringscertifikat, hvis det ledsages af den gældende police – eller hvis policen allerede ligger hos Trafikstyrelsen og certifikatet bekræfter uændrede vilkår.

Forsikringssum

Hvert år opreguleres de forskellige forsikringsbeløb. De opregulerede beløb kommer hvert år til at fremgå af en ny bekendtgørelse.
Fra 1. januar 2026 til og med. 31. december 2026 skal forsikringsbeløbene minimum være:

  • 87 mio. kr. for veterantogskørsel, der foregår på det åbne jernbanenet.
  • 7 mio. kr., hvor veterantogskørsel og drift af veteranbane udelukkende udføres på egen veteranbane og veteransporveje (nominel sporvidde fra 1000 mm til og med 1435 m
    m) og smalspor (nominel sporvidde fra 500 mm til og med 1000 mm).

Sådan sender du dokumentationen

Udfyld Trafikstyrelsens forsikringsattest og få den underskrevet af dit forsikringsselskab.

Vedlæg policen eller seneste forsikringscertifikat, hvis policen allerede er indsendt.

Send begge dokumenter via Digital Post til Trafikstyrelsen på veteranbaner@trafikstyrelsen.dk.

Husk den årlige opfølgning

Hver efterår minder Trafikstyrelsen dig om at indsende fornyet forsikringsdokumentation, eller en opdateret forsikringsattest underskrevet af forsikringsselskabet, hvis policen er uændret.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål, kan du sende en mail til nedenstående adresse:
veteranbaner@trafikstyrelsen.dk.

FAQ

Ja, hvis certifikatet henviser til en police, som Trafikstyrelsen allerede har, og policen fortsætter uændret.

Som udgangspunkt er der behov for fornyelse af dokumentationen minimum én gang om året. Trafikstyrelsen udsteder en bekendtgørelse i slutningen af året, hvor der fremgår en tilpasning af forsikringsbeløbene for det kommende år.  

Indholdsoversigt