Megaprojekter på jernbanen

Få et kort overblik over Trafikstyrelsens godkendelse af store jernbaneprojekter.

Hvad er et megaprojekt?

Et megaprojekt på jernbanen er et større projekt på jernbanen, der på grund af arbejdets størrelse og kompleksitet kræver en eller flere forskellige typer godkendelser og ibrugtagningstilladelser hos Trafikstyrelsen. Om et projekt skal karakteriseres som et megaprojekt beror på en konkret vurdering af Trafikstyrelsen. Dette sker typisk ved et dialogmøde, hvor Trafikstyrelsen kan få detaljerede oplysninger om projektets omfang, tidsplaner og forventede ansøgninger.

Udover at man som ansøger skal forholde sig til, hvilke godkendelsestyper man skal opnå, så skal man særligt ved megaprojekter være opmærksom på, at der kan være afhængigheder mellem de enkelte godkendelser. Det betyder, at man som ansøger ligeledes er nødt til at samtænke godkendelsessporene for at komme i mål til ønsket behovsdato. Dette sker i løbende dialog mellem Trafikstyrelsen og ansøger, hvor ansøgningsprocessen kortlægges, så projektet kan nå i mål og ibrugtages til behovsdato.

Godkendelsesproces i hovedtræk

Godkendelsesprocessen foregår som udgangspunkt på samme måde som ved mindre jernbaneprojekter, hvor Trafikstyrelsen før ansøgningsprocessen tilbyder ansøger en målrettet forhåndsdialog igennem hele projektfasen. Dog adskiller megaprojekterne sig ved, at der tildeles en projektleder, der fungerer som ansøgers kontaktperson og det koordinerende led for godkendelsesprocessen i Trafikstyrelsen.

Da megaprojekterne ofte er mere fagteknisk komplicerede, varer længere og kræver flere ressourcer, har Trafikstyrelsen fokus på, at dialogen med ansøger påbegyndes tidligt og foregår kontinuerligt igennem hele projektets levetid. Trafikstyrelsen kan på den måde vejlede ansøger bedst muligt og dermed være med til at minimere de risici og udfordringer, der ofte er forbundet med gennemførelsen af store og komplekse anlægsprojekter.

Eksempler på igangværende megabaneprojekter

Signalprogrammet skal erstatte alle forældede signalanlæg på det statslige jernbanenet med digital teknologi. Opgraderingen omfatter mere end 2.600 km spor og er igangsat for at reducere signalfejl, øge rettidigheden og skabe plads til flere tog på samme infrastruktur.

Fornyelsen sker på både de danske fjern- og regionalbaner og alle S-togslinjerne i København:

  • S-banen skal forsynes med Communication Based Train Control (CBTC)-teknologi.
  • F-banen skal leve op til reglerne for det fælleseuropæiske standardsystem, kendt som European Rail Traffic Management System (ERTMS).

 

Relevante links:

Læs mere om signalprogrammet på Banedanmarks hjemmeside

Read about the Signalling Programme on Banedanmarks homepage

Elektrificeringsprogrammet fornyer det statslige jernbanenet og lægger køreledninger på i alt ca. 1150 km spor. Moderniseringen gør det muligt at erstatte dieseltog med el-tog, sænke CO₂-udledningen og øge hastighederne til 200 km/t på flere strækninger.

 

Samarbejdet med Sikkerhedsstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen er myndighed på elsikkerhedsområdet, hvilket dækker alle områder, hvor der er elektricitet – også i jernbaneinfrastrukturen. Trafikstyrelsen samarbejder derfor med Sikkerhedsstyrelsen for at sikre, at der tages hånd om grænsefladerne mellem styrelserne.

 

Relevante links:

Læs mere om elektrificeringsprogrammet på Banedanmarks hjemmeside

Gå til Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

Samarbejdsaftale mellem Trafikstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Jernbanesikkerhed ved elektriske anlæg og elektriske installationer i baneinfrastrukturen - Vejledning til afgrænsning fra elsikkerhed

Banedanmark opgraderer Ringsted-Femern Banen som forberedelse til den kommende faste forbindelse over Femern Bælt.

Projektet løfter hastigheden for passagertog til 200 km/t, elektrificerer strækningen fra Ringsted til Holeby, indfører et nyt ERTMS-signalsystem, der skal styrke rettidigheden, og tilføjer et ekstra spor mellem Vordingborg og den sydlige del af Holeby, hvor banen kobles på Femernforbindelsen.

Den 115 km lange bane vil – sammen med København-Ringsted Banen, Femernforbindelsen og tilsvarende opgraderinger i Tyskland – skabe en sammenhængende, elektrificeret jernbanekorridor, som binder Skandinavien tættere sammen med det europæiske net.

 

Relevante links:

Læs mere om projektet på Banedanmarks hjemmeside

Femern Bælt-tunnelen bliver verdens længste sænketunnel: en 18 km lang kombineret motorvejs- og jernbaneforbindelse mellem Rødbyhavn på Lolland og Puttgarden på Femern i Tyskland. Det er Danmarks til dato største infrastrukturprojekt.

Projektet, som bygger på en dansk-tysk traktat fra 2008, skal afkorte rejsetiden mellem København og Hamborg til under tre timer, flytte trafik fra færger og fly til klimavenlig el-togdrift og styrke den direkte korridor mellem Skandinavien og Centraleuropa.

Byggeriet tog fart i 2020 med havnebassiner, tunnelelementfabrik og de første uddybninger af renden. Første del af Femern Bælt-tunnellen er sænket ned på havbunden i maj 2026 og ifølge tidsplanen skal de sidste betonelementer sænkes i 2027, hvorefter installation, test og myndighedsgodkendelser fortsætter frem til den planlagte åbning i 2029.

Trafikstyrelsen godkender den danske del af jernbaneforbindelsen, mens den tyske jernbanemyndighed EBA godkender den tyske del. De to myndigheder koordinerer tekniske standarder og sikkerhedskrav.

 

Relevante links:

Læs mere om Femern kyst-kyst

Kontakt

Ved spørgsmål kan du sende en mail til nedenstående adresse:

Kristoffer Andersen
Projektleder og teamkoordinator

E-mail: krsa@trafikstyrelsen.dk

Indholdsoversigt